Ih hvor har vi bare været seje i denne uge. Maden har bare kørt, og der har ingen slinger været.
Men hvad jeg er endnu mere stolt af. Endelig tog vi (læs: jeg!!) os sammen til mini J skulle lære at falde i søvn selv. Og det går bare over al forventning. Det er (nu) helt tydeligt at han også var mere end klar til det. Da farmor var et smut forbi i går spurgte jeg om ikke han lige kunne vise farmor hvor han blev puttet – hvilket resulterede i at han spurtede stolt ind på værelset og viste sengen frem. Det er SÅ stort!! Og jeg har pludselig fået aftnerne tilbage – en meget underlig følelse.

Her til morgen forkæler vi os selv med ét rundstykke og en god kop kaffe. For det skal der være plads til!!

God søndag derude.