Hold nu op altså. Jeg skal da lige love for at ham hr. Bitz er helt vild med kål. Vi har herhjemme, på 2½ uge, konsumeret ikke mindre end 1½ spidskål, ½ rødkål, 1 blomkål, 1 broccoli, ½ kg rosenkål og 1½ fennikel (jeg ved egentlig ikke om fennikel er et kål, men har ikke lige noget bud på hvad det ellers er). Det høres tydeligt i vores lille hjem 😉

Derudover er der jo selvfølgelig også en hel del rodfrugter, peberfrugter og bælgfrugter og andet godt. Jeg kan rigtig godt lide maden – og vi bliver udfordret lidt på brugen af diverse ting vi normalt bruger et par gange om året. Linser og bønner har vi aldrig været gode til at bruge. Men nu har vi allerede fået to forskellige bønnesalater, og det smager jo faktisk lækkert. Dog indrømmer jeg gerne som den første at jeg savner at få et stykke kød til. Jeg tror egentlig ikke det er selve salatens skyld, men mere det at hele måltidet smager af det samme.
Jeg ved ikke lige hvordan jeg skal gøre noget ved det – måske er det bare en vanesag? Jeg er stadig overbevist om at jeg kan overholde det, jeg mener, vi er jo snart halvvejs, og jeg veeeeed jo at så længe jeg holder fast, så virker det.
Nu har jeg så også tre uger i træk sagt nej tak til varm mad på skolen om onsdagen. Det er ikke nemt, det indrømmer jeg gerne. Varm mad dufter bare helt vildt godt, og så er det altså ikke let at overbevise sig selv om at man skal spise sin fennikelsalat…. Men, så bliver jeg også sådan lidt nærig, nu er madpakken jo lavet, og så er det da spild at smide den ud bare for at få det varme mad. Det er lykkedes indtil videre, lad os nu se hvordan det går på onsdag.

I weekenden skal vi besøge mine forældre – endnu en gang har jeg fundet løsningen på at holde fast. Jeg har bare tilbudt at jeg nok skal sørge for maden 🙂 Så er den ged barberet.

Nu er der en mini J der skal puttes – so long 😀