Ja, så er jeg på tredje dagen med min Bitz-kur, og det går stadig godt. Jeg har ikke haft problemer med at holde mig fra slik og andre dumme ting, dog mangler jeg måske lidt at gnaske i om aftenen når endelig mini J er faldet i søvn. Men det er ikke meningen at jeg skal spise efter aftensmaden, og jeg tror egentlig heller ikke det er et behov, langt mere en vane. Og vaner er som bekendt til for at blive brudt.
Jeg er så samtidig løbet ind i en grum grum forkølelse, og jeg tror faktisk den er mig til stor hjælp. Jeg har ikke problemer med at frokost og morgenmadsportionen er for lille, hvilket jeg ellers synes den syner, og jeg tænker det er fordi appetitten ikke er så stor. Men pyt med det, så kan jeg min mavesæk vænne sig til at være knap så udspilet mens jeg snotter.
Jeg er lidt spændt på at skulle åbne SFO’en i morgen tidlig. Det betyder at jeg står op kl. 5, spiser morgenmad omkring 6.30 og så skal jeg ikke have frokost før kl 12. Der er laaaangt imellem, men jeg glæder mig lidt til at se om også det blot er en vane og om jeg kan holde den kørende.
Aftensmaden den første aften stod på en salat af spidskål og linser, den var ikke en af dem jeg råber hurra for, så tror ikke den opskrift skal i gemmerne. Men i går, jamen halleluja, det var som engle der sang. Helt simpel, stegt laksefilet med rå rodfrugter vendt i citron, honning og olie og så med en creme lavet af kogt blomkål og jordskokker. Blendet med salt og peber. Det var SÅ lækkert, især de rå rodfrugter (vi brugte gulerod, rødbede og jordskokker) var bare vildt lækkert.I aften står den så endnu en gang på linser – og hvad værre er, den står på rester i madpakken i morgen… Men de skal ikke få mig ned med nakken – BASTA!!
Vi vejer os fremadrettet hver mandag morgen. Jeg har jo været på en del kure efterhånden, og jeg har erfaret at tallet kommer til at fylde alt alt alt for meget hvis jeg vejer mig hver dag.