Ja, der var jo ikke nogen der sagde at det ville blive nemt at komme af med alle de fu***** irriterende kilo. Det har denne sommer så aldeles også bevist. + 5 kg på kontoen, øv øv øv !

Men så er det godt at mandag den 31. august bliver en god dag og starten på endnu et kapitel i resten af livet 🙂

Har lige fået skyr med lidt solbærsaft og havreklid, overraskende godt. Nu ser jeg så frem til at skulle have tun- og æggesalat til frokost. Aftensmaden er endnu ikke planlagt, men på en fridag som denne vælter det ikke det hele.

Hvorfor er det lige at jeg altid forsøger at snyde mig selv? Jeg har været fraværende, både her på bloggen og i forhold til at tænke over hvad jeg putter i munden. På en eller anden måde er det bare som om, at hvis jeg så ikke vejer mig, jamen så er der jo heller ikke noget forkert i alt det dumme jeg har indtaget. Og DET er altså ikke småting skulle jeg lige hilse og sige.

Det startede med at vi var inviteret til 60 års fødselsdag Palmesøndag, og så er det sådan set gået ned ad bakke lige siden. Vi har hygget i påsken. I Guder hvor ville jeg ønske at jeg kunne finde ud af at hygge mig med noget andet end mad – ja, det kan jo nærmest ikke kaldes mad, det vi indtager når vi hygger. Både her i påsken og langt ind i denne uge har den stået på chips, slik og kage. Alt det jeg godt ved er så ufattelig dumt, men som jeg også stadig er urimeligt glad for. Måske skal jeg snart til at indse at jeg altid vil være glad for søde og fede sager, og i stedet fokusere på at finde gode måder at undgå disse i store mængder.

Sidste torsdag kom min farmor med et tillæg fra et ugeblad. Det omhandlede 5:2 kuren. Jeg er altid gået langt udenom, for helt ærlig – jeg er ALT for glad for mad til at jeg ville kunne faste TO dage om UGEN!!! Men alligevel blev jeg da liiidt nysgerrig, og det at forsiden lovede at jeg kunne tabe 5 kg på 2 uger fangede selvfølgelig mit blik. Gad vide om jeg nogensinde kommer dertil hvor jeg holder op med at tro på at der er en nem løsning??

Nå – men i hvert fald så så maden sådan ok lækker ud, og der er faktisk også mad på fastedagene, så jeg var dum nok til at give det en chance. Lad mig bare sige det sådan her – faste BLIVER ALDRIG MIG!!!!! Jeg tror jeg må usandsynlig tidligt op i morgen, for hold nu op jeg er sulten, på trods af at jeg jo rent faktisk har fået aftensmad, godt nok ikke en stor portion, men der var da mad. Jeg må nok også indrømme at jeg ikke var svær at overtale til et glas rødvin da nogle naboer bød 🙂 Heldigvis var det en rigtig god rødvin, så er kalorierne da ikke helt spildt, men helt ærlig, så ville jeg nok hellere have fået noget mere mad for de kalorier som sneg sind ind.

Nu sidder jeg så her og ser frem til at jeg forhåbentlig har tabt mig igen på mandag, for ellers stopper dette her fastepjat da lige med det samme!!

Jeg er så småt begyndt at overveje om jeg skal til at have gang i noget motion igen, igen, igen. Det er gået rigtig fint med at tabe de første kilo, men der er jo rigtig lang vej igen, og jeg tror altså ikke på at jeg kan blive ved med at få resultat udelukkende vha. kosten. Så er der endnu et spørgsmål der presser sig på: HVILKEN FORM FOR MOTION?? For 100% ærligt, jeg kommer aldrig til at synes det er fedt at træne. Jeg bliver ALDRIG afhængig af det, og jeg er en smule bange for at det bare altid vil være en sur pligt der skal overstås. Jeg overvejer at melde mig ind i “loop” endnu en gang. Det er til at overkomme, og jeg tror på jeg kan få det passet ind i hverdagen så det ikke kommer til at gå ud over mini J.
Samtidig overvejer jeg også løb – det er så dejlig frit og ikke noget med at nå noget inden for åbningstiden eller sådan. Nu må vi se, måske hvis jeg er heldig kommer jeg i gang her i weekenden, så må vi se hvad det bliver.

JUHUUUUUU!!!!! På trods af weekendens udskejelser, er der dælme da lige lykkedes mig at smide endnu en kilo. Vejen mod de ti kilo bliver kortere og kortere og nøj hvor føles det bare godt!

Det er i grunden underligt, hvad er det lige der sker i hjernen når man alligevel ikke kan lade være med at overspise? Og når jeg skriver overspise, så bygger det på at jeg for nylig læste noget om at der ikke fandtes dårlige madvarer, kun dårlige mængder. Det kan der jo være noget om… På vores køleskab står der stadig:
“Du kan spise alting, bare ikke altid!”Det er jo det vi forsøger at lærer hjernen. Men når nu jeg får disse her totale opture over at tallet på vægten bliver mindre og mindre, hvorfor er det så at jeg alligevel ikke kan lade være med at tage de forkerte valg? Hvorfor falder jeg i, gang på gang? Jeg har ikke svaret… Det er vel som enhver anden afhængighed, og er det ikke 28 gentagelser det kræver at ændre en vane?
Nå, men i stedet for at dunke mig selv i hovedet med de dårlige valg, så vælger jeg at se fremad. Jeg kan ikke ændre på det jeg har spist, men jeg kan ændre på det jeg spiser fremadrettet.

Uha hvor synes jeg altså det er svært. Denne weekend har stået på 2 x gæster – og jeg er ikke god til at holde fast i principperne når det sker. Det dumme er jo at jeg sagtens kan mærke det, både på sultfølelsen og på mit blodsukker. Men det er åbenbart ikke nok til at jeg træffer de gode valg alligevel.

Fredag aften fik vi gæster til aftensmad. Menuen stod på grillet tværreb med ovnfritter og whiskeysauce. Jeg havde dog taget mig sammen og lavet en spidskålssalat med edamamebønner og hytteost, men det var jo alligevel ikke det sundeste valg. Endnu en gang stod desserten på chokoladefondue. Det gør jo da trods alt at det er frugt og ikke alt mulig andet jeg indtager. Men så var der jo også skumfiduser og en skål slik som jeg da bestemt også skulle smage på, og når først den der svingarm er sat i gang, så stopper den ikke sådan bare lige igen.

I dag søndag stod den så på brunch-gæster. Og helt ærlig, lad os bare indrømme det, der er ikke særlig meget sundt til brunch. Vi havde lavet smoothie, små glas med skyr, honning og müsli, hjemmebagte boller gulerod/squashboller med pålæg, amerikanske pandekager og frugtsalat. Jeg er helt pjattet med de der pandekager, altså hvis ikke det var fordi jeg forsøgte at leve bare 1/10 som Christian Bitz, ja så ville vi få dem meget meget ofte 🙂

Både fredag og søndag var jo så bevidste valg om at spise noget andet end det jeg godt ved et skidt for min krop, men godt for – ja, jeg ved faktisk ikke hvad det er godt for. Ud over at det er som narko for hjernen…. Men udover disse valg, som jeg jo var klar over at jeg traf på trods af at det var dårlige valg, så var der jo både en slikskål der skulle tømmes lørdag OG glasset med småkager OG bøtten med saltmandler. Hvis man skal se det fra den lyse side (bare fordi jeg har besluttet at der ALTID skal være en lys, i hvert fald lysere, side) så er alt det dumme da udryddet nu 🙂 Bortset fra de chips der ligger øverst i skabet, men som jeg på en eller anden underlige måde godt kan lade ligge.

Lad mig bare sige det på denne her måde – bedre held næste uge.

Jeg snød ellers lidt og vejede mig fredag morgen, og der var resultatet godt og pænt. Nu må vi bare se hvad den siger i morgen tidlig – ellers er det vel bare op på hesten igen (igen igen igen igen igen).

Pyha – så er den fødselsdagsmåned ved vejs ende. Det har været en god og lækker måned, men der har været mange fristelser og det er ikke dem alle jeg har fået sagt nej til. MEN – jeg har valgt med omhu, og blæst stort og flot på ny livsstil når jeg havde lyst til det.
F.eks. havde jeg helt vildt lyst til en rigtig herremiddag i lørdags da jeg havde fødselsdag… Så derfor stod menuen på ovnbagte kartofler, ægte bearnaise og grillet t-bone. Nøj hvor var det bare lækkert – jeg nød hver en bid. Og rent faktisk måtte jeg give op med kødet og videregive resten til min bror. Det var ikke sket i november 🙂

Nu er en ny uge og en ny måned startet og der er heldigvis ikke nær så mange fristelser i marts, plus at de fleste gange hvor der vil være fristelser er herhjemme hos os selv, og så har jeg langt bedre mulighed for at påvirke hvilke fristelser der skal være (og ikke mindst, mængden).

Nu har vi så været på Bitz kur i 8 uger – og jeg tænker at jeg snart skal i gang med mere end bare kosten. Derfor har jeg lånt mig en kondicykel som nu skal bo i vores stue de næste par måneder. Køn er den ikke, og den pynter bestemt ikke i stuen. Men når vi først er færdige med at vaske op og gøre klar til en ny dag i morgen, så er det altså ikke fordi motivationen er på sit højeste – faktisk er motivationen for at dyrke motion der nærmest ikke på det tidspunkt af dagen, især ikke udenfor i mørket. Så derfor er kondicyklen altså flyttet ind på vores stuegulv.

Jeg har i dag, samtidig med at Badehotellet kørte på fjernsynet taget de første 10 km. Ja – jeg kunne sikkert godt have givet den mere gas, og ja – jeg kunne sikkert godt have blevet ved noget længere tid. Men jeg er egentlig bare stolt af at jeg overhovedet kom op på den cykel, og jeg har da helt sikkert forbrændt mere på cyklen end jeg ville have gjort på sofaen, og det vælger jeg at være stolt af!!!

Resultaterne på vægten er til gengæld ikke noget at prale af i denne uge. Vi har hvert tabt 100 gram – og ja, 100 gram er bedre end ingenting, og jeg indrømmer da gerne at jeg bare er glad for at det endnu en gang var i minus. Nu er jeg klar til at give den gas i denne uge, hvor jeg kun forudser én udfordring. Jeg skal til bestyrelsesmøde i svømmehallen inkl. aftensmad, nu må vi så se hvad det består af. Ellers er der ikke nogle svingærinder forude – endnu 😀

Ih hvor har vi bare været seje i denne uge. Maden har bare kørt, og der har ingen slinger været.
Men hvad jeg er endnu mere stolt af. Endelig tog vi (læs: jeg!!) os sammen til mini J skulle lære at falde i søvn selv. Og det går bare over al forventning. Det er (nu) helt tydeligt at han også var mere end klar til det. Da farmor var et smut forbi i går spurgte jeg om ikke han lige kunne vise farmor hvor han blev puttet – hvilket resulterede i at han spurtede stolt ind på værelset og viste sengen frem. Det er SÅ stort!! Og jeg har pludselig fået aftnerne tilbage – en meget underlig følelse.

Her til morgen forkæler vi os selv med ét rundstykke og en god kop kaffe. For det skal der være plads til!!

God søndag derude.

Ja – det var da lige hvad det blev. Mini J ville med mormor og morfar hjem, så pludselig sad vi bare fire voksne og drak (læs: bællede) rødvin og hvad barskabet nu ellers kunne byde på (er taknemmelig for at barnet kun fylder 2 år en gang….)Længe forinden var Bitz’ Store Kur glemt, faktisk blev den glemt allerede da gæsterne ankom omkring kl. 15 🙂 Det var da også derfor jeg var godt  forberedt på et godt plus da jeg skulle vejes mandag morgen.
Sådan blev det af uforklarlige årsager ikke, og jeg er helt vildt glad (meget lidt stolt af ugens livsstil).

Jeg ved godt at det er som at sætte en gammel plade på, men jeg kan faktisk endnu ikke selv se det, og hvor er det i grunden ærgerligt. Det er jo mine egne øjne der er de mest kritiske, ville det så ikke også være smart hvis jeg selv kunne se at der rent faktisk er sket bare en lille smule? Synes faktisk heller ikke jeg kan mærke det på mit tøj endnu. Åh, hvor er det bare tiltrængt at komme af med nogle kiloer… Og det er det sådan set stadig, og vil være det i meget lang tid, men vi er i gang, og tempoet betyder ikke noget så længe det går den rigtige vej.

Nu er de seks uger, som Christian Bitz lovede, gået. Det har været seks uger med et fantastisk stabilt blodsukker. Det har givet blod på tanden og lyst til at fortsætte. Vi er egentlig bare startet forfra med uge 1. Vi har befundet os rigtig godt med planen over hvad vi skulle spise, og ikke ret mange valg. Så nu tager vi den lige seks uger mere, og så springer vi jo nok over de retter som ikke sagde os så meget.

Så til ugens resultater: Jeg er så heldig at der røg endnu 1,2 kg af i løbet af ugen, og er bare mega glad. Jacob har smidt 400 gram. Jeg er vildt imponeret over hans vedholdenhed – der er skåret meget kraftigt ned på de retter som han sætter så enorm stor pris på (f.eks. kød, sovs og desserter). Men han brokker sig overhovedet ikke, og støtter op om dette projekt alt hvad han kan. Ind i mellem bliver han sulten hen på aftenen. I starten spurgte han også til om jeg skulle have noget, men han er så småt begyndt at forstå at jeg ikke ønsker at han på nogen måde tilbyder mig mad. I og med at mit blodsukker er så stabilt som det er, så generer det mig faktisk heller ikke længere når han tager et eller andet som jeg bare ikke kan få – jeg savner hyggen lidt ind i mellem, men vi øver os i at finde erstatninger for den gamle danske mad-hygge.

Aftensmaden her til aften stod på laks med blomkålspure og rå rodfrugter – jeg skriver den lige ind under “mad mad mad” – for det er virkelig lækkert. Et plus mere ved denne ret er at der laves lidt ekstra laks, som så bliver til en utrolig lækker laksesalat til min madpakke i morgen – og lækre madpakker er jeg stor tilhænger af!!!

Så så man lige mig ramme muren… Det gik lige så godt med ikke at spise slik, det fik jeg så lige ødelagt i lørdags.

Vi var til 7-års fødselsdag. Første gang det gik galt var der hvor jeg ikke “nåde” at lave mig en gang kål til frokost inden vi tog af sted. Jeg havde jo ellers tænkt at jeg ville sørge for at have spist grøntsager hjemmefra, for på den måde ikke at være så sulten og være sikker på at få nogle grøntsager. Det fik jeg så ikke lige gjort.Nå, vi kom frem til chili con carne med brød. Jeg tog chili, men sprang brødet over og tog heller ikke af creme fraichen (i hvert fald ikke første gang). Men så var det jo at det hele blev sendt rundt igen, og hvad ser man så min hjerne tvinge mine arme til? At tage mere, AF DET HELE!!! Fandeme også af det brød som jeg jo havde besluttet ikke var nødvendigt.
Men bare rolig, her stopper hjernens fest ikke – nej nej, for der røg da også 2 fastelavnsboller (faktisk næsten tre, men en hver ved jo at når man spiser børnenes rester så tæller det ikke) ind. Og så var det at den der slikskål absolut lige skulle stå ud for min svingarm, og når først den er sat i svingninger, ja så stopper den altså ikke bare lige sådan igen. Så der røg slik ned, og der røg meget meget mere ned end jeg på nogen måde kan være stolt af – ØV!!! For lige at slutte dagen af, så havde jeg heller ikke lige fået tænkt over aftensmaden, så det blev til ½ liter cola zero og et pølsehorn fra en tankstation.
Det eneste rigtige valg jeg tog denne vinterkolde februardag var den kålsalat jeg fik mig inden jeg gik i seng.

For at det så ikke lige skal være helt løgn så fortsatte jeg da lige med åndssvage valg søndag også. Godt nok “kun” et enkelt valg, men jeg delte da lige en kæmpe tallerken pommes frittes med Johannes da vi var til kræmmermarked i Søby-Højslev Arena. Fuck det – de smagte godt, og resten af dagen gik rigtig godt. Jeg fik en smule af min rygrad tilbage i løbet af eftermiddagen, og rørte ikke den chokolade der blev serveret til eftermiddagskaffen! JA TAK!!

Nu er vi så startet på sidste uge med Bitz’ madplaner. Jeg tænker at vi bare starter forfra i næste uge, og så piller vi nok de retter ud som ikke var den store succes herhjemme.

Og hvilke resultater får man så når man får hjernen til at tage alle disse stupide valg? Jo – jeg har da lige smidt endnu 900 gram. Jeg ved jo så desværre af erfaring at det godt kan ske at hævne sig i næste uge, nu må vi se. Jeg er rigtig glad for nu at veje 5 kg mindre end jeg gjorde til nytår, og så må det bare fortsætte langsomt, måske – men stødt end af.

Mini J har fødselsdag på torsdag, og det skal selvfølgelig fejres. Han får gæster både på dagen og på lørdag, så uha uha, jeg skal have en alvorlig snak med hjernen og forbindelsen til svingarmen inden da.

I dag vil jeg nyde at have en ekstra fridag, i anledningen af vinterferien, sammen med min lille dejlige familie. God mandag derude!

Ja – som overskriften siger, så har det været en uge med blandet succes. Altså, resultatet på vægten var heldigvis stadig i minus, men åh det har været en kamp. Jeg gav jo mig selv lov til at spise den fastelavnsbolle, og det var egentlig fint.
Søndag var vi inviteret op til et hold venner. Jeg var ikke rigtig klar over hvad vi egentlig var inviteret til, forstået på den måde at vi var inviteret til kl. 10, så var det til morgenmad? Formiddagskaffe? Frokost?
Jeg skulle nok have taget mig sammen og spurgt, for resultatet i forhold til livsstil var ikke så godt. Jeg endte med at springe morgenmaden over, og det skulle vise sig at være et virkelig dumt valg. Det viste sig at det var frokost vi skulle til, altså startede vi lige med en gåtur til stranden. Det var rigtig hyggeligt, men jeg var da sådan set ved at være ret så sulten. Frokosten var lækker, men jeg havde ikke taget mine forholdsregler – jeg tog med mådehold, men var sulten da jeg kom hjem.
Det resulterede så i at jeg spiste en chokoladebolle senere på dagen, og der var på intet tidspunkt styr over mit blodsukker den dag.

Jeg var jo godt klar over at det hele ikke kunne blive ved med at være en succes, men hvor er det bare en øv fornemmelse man sidder med når det går galt.

Heldigvis sagde vægten i morges minus 600 gram, og det hjalp selvfølgelig lidt på det hele. Næste uge SKAL være bedre, men helt ærlig – lørdag skal vi til 7 års fødselsdag, gad nok il vide hvordan det vil gå… indtil videre er planen at jeg spiser morgenmad, og tager den værste frokostsult med en kålsalat inden vi skal være deroppe til frokost.

Vi har tabt 22 pund, og dem er vi stolte af!!!

… eller, faktisk var det kun en halv. Men jeg taler helt ærligt når jeg siger at jeg nød den. Jeg er stolt over at jeg kun fik en halv, det er store fremskridt for mig.

Det var så heldigt at en kollega havde rigtige gammeldags fastelavnsboller med på arbejde. At hun havde fået moderen til at bage dem gjorde det bestemt ikke ringere. Jeg tog beslutningen om at her var der kvalitet som jeg gerne ville ofre lidt ekstra kalorier på. Derfor besluttede jeg, at hvis der var en anden der ville dele, så var jeg bevidst om at jeg gjorde det. Jeg spiste den langsomt, og nød hver en bid.

Jeg er stolt af min beslutning, stolt af at jeg rent faktisk nød den i stedet for bare at køre to ind så hurtigt som muligt, og stolt af at jeg holdt fast i at det kun skulle være en halv. YES!!