JUHUUUUUU!!!!! På trods af weekendens udskejelser, er der dælme da lige lykkedes mig at smide endnu en kilo. Vejen mod de ti kilo bliver kortere og kortere og nøj hvor føles det bare godt!

Det er i grunden underligt, hvad er det lige der sker i hjernen når man alligevel ikke kan lade være med at overspise? Og når jeg skriver overspise, så bygger det på at jeg for nylig læste noget om at der ikke fandtes dårlige madvarer, kun dårlige mængder. Det kan der jo være noget om… På vores køleskab står der stadig:
“Du kan spise alting, bare ikke altid!”Det er jo det vi forsøger at lærer hjernen. Men når nu jeg får disse her totale opture over at tallet på vægten bliver mindre og mindre, hvorfor er det så at jeg alligevel ikke kan lade være med at tage de forkerte valg? Hvorfor falder jeg i, gang på gang? Jeg har ikke svaret… Det er vel som enhver anden afhængighed, og er det ikke 28 gentagelser det kræver at ændre en vane?
Nå, men i stedet for at dunke mig selv i hovedet med de dårlige valg, så vælger jeg at se fremad. Jeg kan ikke ændre på det jeg har spist, men jeg kan ændre på det jeg spiser fremadrettet.

Uha hvor synes jeg altså det er svært. Denne weekend har stået på 2 x gæster – og jeg er ikke god til at holde fast i principperne når det sker. Det dumme er jo at jeg sagtens kan mærke det, både på sultfølelsen og på mit blodsukker. Men det er åbenbart ikke nok til at jeg træffer de gode valg alligevel.

Fredag aften fik vi gæster til aftensmad. Menuen stod på grillet tværreb med ovnfritter og whiskeysauce. Jeg havde dog taget mig sammen og lavet en spidskålssalat med edamamebønner og hytteost, men det var jo alligevel ikke det sundeste valg. Endnu en gang stod desserten på chokoladefondue. Det gør jo da trods alt at det er frugt og ikke alt mulig andet jeg indtager. Men så var der jo også skumfiduser og en skål slik som jeg da bestemt også skulle smage på, og når først den der svingarm er sat i gang, så stopper den ikke sådan bare lige igen.

I dag søndag stod den så på brunch-gæster. Og helt ærlig, lad os bare indrømme det, der er ikke særlig meget sundt til brunch. Vi havde lavet smoothie, små glas med skyr, honning og müsli, hjemmebagte boller gulerod/squashboller med pålæg, amerikanske pandekager og frugtsalat. Jeg er helt pjattet med de der pandekager, altså hvis ikke det var fordi jeg forsøgte at leve bare 1/10 som Christian Bitz, ja så ville vi få dem meget meget ofte 🙂

Både fredag og søndag var jo så bevidste valg om at spise noget andet end det jeg godt ved et skidt for min krop, men godt for – ja, jeg ved faktisk ikke hvad det er godt for. Ud over at det er som narko for hjernen…. Men udover disse valg, som jeg jo var klar over at jeg traf på trods af at det var dårlige valg, så var der jo både en slikskål der skulle tømmes lørdag OG glasset med småkager OG bøtten med saltmandler. Hvis man skal se det fra den lyse side (bare fordi jeg har besluttet at der ALTID skal være en lys, i hvert fald lysere, side) så er alt det dumme da udryddet nu 🙂 Bortset fra de chips der ligger øverst i skabet, men som jeg på en eller anden underlige måde godt kan lade ligge.

Lad mig bare sige det på denne her måde – bedre held næste uge.

Jeg snød ellers lidt og vejede mig fredag morgen, og der var resultatet godt og pænt. Nu må vi bare se hvad den siger i morgen tidlig – ellers er det vel bare op på hesten igen (igen igen igen igen igen).

Pyha – så er den fødselsdagsmåned ved vejs ende. Det har været en god og lækker måned, men der har været mange fristelser og det er ikke dem alle jeg har fået sagt nej til. MEN – jeg har valgt med omhu, og blæst stort og flot på ny livsstil når jeg havde lyst til det.
F.eks. havde jeg helt vildt lyst til en rigtig herremiddag i lørdags da jeg havde fødselsdag… Så derfor stod menuen på ovnbagte kartofler, ægte bearnaise og grillet t-bone. Nøj hvor var det bare lækkert – jeg nød hver en bid. Og rent faktisk måtte jeg give op med kødet og videregive resten til min bror. Det var ikke sket i november 🙂

Nu er en ny uge og en ny måned startet og der er heldigvis ikke nær så mange fristelser i marts, plus at de fleste gange hvor der vil være fristelser er herhjemme hos os selv, og så har jeg langt bedre mulighed for at påvirke hvilke fristelser der skal være (og ikke mindst, mængden).

Nu har vi så været på Bitz kur i 8 uger – og jeg tænker at jeg snart skal i gang med mere end bare kosten. Derfor har jeg lånt mig en kondicykel som nu skal bo i vores stue de næste par måneder. Køn er den ikke, og den pynter bestemt ikke i stuen. Men når vi først er færdige med at vaske op og gøre klar til en ny dag i morgen, så er det altså ikke fordi motivationen er på sit højeste – faktisk er motivationen for at dyrke motion der nærmest ikke på det tidspunkt af dagen, især ikke udenfor i mørket. Så derfor er kondicyklen altså flyttet ind på vores stuegulv.

Jeg har i dag, samtidig med at Badehotellet kørte på fjernsynet taget de første 10 km. Ja – jeg kunne sikkert godt have givet den mere gas, og ja – jeg kunne sikkert godt have blevet ved noget længere tid. Men jeg er egentlig bare stolt af at jeg overhovedet kom op på den cykel, og jeg har da helt sikkert forbrændt mere på cyklen end jeg ville have gjort på sofaen, og det vælger jeg at være stolt af!!!

Resultaterne på vægten er til gengæld ikke noget at prale af i denne uge. Vi har hvert tabt 100 gram – og ja, 100 gram er bedre end ingenting, og jeg indrømmer da gerne at jeg bare er glad for at det endnu en gang var i minus. Nu er jeg klar til at give den gas i denne uge, hvor jeg kun forudser én udfordring. Jeg skal til bestyrelsesmøde i svømmehallen inkl. aftensmad, nu må vi så se hvad det består af. Ellers er der ikke nogle svingærinder forude – endnu 😀