Ih hvor har vi bare været seje i denne uge. Maden har bare kørt, og der har ingen slinger været.
Men hvad jeg er endnu mere stolt af. Endelig tog vi (læs: jeg!!) os sammen til mini J skulle lære at falde i søvn selv. Og det går bare over al forventning. Det er (nu) helt tydeligt at han også var mere end klar til det. Da farmor var et smut forbi i går spurgte jeg om ikke han lige kunne vise farmor hvor han blev puttet – hvilket resulterede i at han spurtede stolt ind på værelset og viste sengen frem. Det er SÅ stort!! Og jeg har pludselig fået aftnerne tilbage – en meget underlig følelse.

Her til morgen forkæler vi os selv med ét rundstykke og en god kop kaffe. For det skal der være plads til!!

God søndag derude.

Ja – det var da lige hvad det blev. Mini J ville med mormor og morfar hjem, så pludselig sad vi bare fire voksne og drak (læs: bællede) rødvin og hvad barskabet nu ellers kunne byde på (er taknemmelig for at barnet kun fylder 2 år en gang….)Længe forinden var Bitz’ Store Kur glemt, faktisk blev den glemt allerede da gæsterne ankom omkring kl. 15 🙂 Det var da også derfor jeg var godt  forberedt på et godt plus da jeg skulle vejes mandag morgen.
Sådan blev det af uforklarlige årsager ikke, og jeg er helt vildt glad (meget lidt stolt af ugens livsstil).

Jeg ved godt at det er som at sætte en gammel plade på, men jeg kan faktisk endnu ikke selv se det, og hvor er det i grunden ærgerligt. Det er jo mine egne øjne der er de mest kritiske, ville det så ikke også være smart hvis jeg selv kunne se at der rent faktisk er sket bare en lille smule? Synes faktisk heller ikke jeg kan mærke det på mit tøj endnu. Åh, hvor er det bare tiltrængt at komme af med nogle kiloer… Og det er det sådan set stadig, og vil være det i meget lang tid, men vi er i gang, og tempoet betyder ikke noget så længe det går den rigtige vej.

Nu er de seks uger, som Christian Bitz lovede, gået. Det har været seks uger med et fantastisk stabilt blodsukker. Det har givet blod på tanden og lyst til at fortsætte. Vi er egentlig bare startet forfra med uge 1. Vi har befundet os rigtig godt med planen over hvad vi skulle spise, og ikke ret mange valg. Så nu tager vi den lige seks uger mere, og så springer vi jo nok over de retter som ikke sagde os så meget.

Så til ugens resultater: Jeg er så heldig at der røg endnu 1,2 kg af i løbet af ugen, og er bare mega glad. Jacob har smidt 400 gram. Jeg er vildt imponeret over hans vedholdenhed – der er skåret meget kraftigt ned på de retter som han sætter så enorm stor pris på (f.eks. kød, sovs og desserter). Men han brokker sig overhovedet ikke, og støtter op om dette projekt alt hvad han kan. Ind i mellem bliver han sulten hen på aftenen. I starten spurgte han også til om jeg skulle have noget, men han er så småt begyndt at forstå at jeg ikke ønsker at han på nogen måde tilbyder mig mad. I og med at mit blodsukker er så stabilt som det er, så generer det mig faktisk heller ikke længere når han tager et eller andet som jeg bare ikke kan få – jeg savner hyggen lidt ind i mellem, men vi øver os i at finde erstatninger for den gamle danske mad-hygge.

Aftensmaden her til aften stod på laks med blomkålspure og rå rodfrugter – jeg skriver den lige ind under “mad mad mad” – for det er virkelig lækkert. Et plus mere ved denne ret er at der laves lidt ekstra laks, som så bliver til en utrolig lækker laksesalat til min madpakke i morgen – og lækre madpakker er jeg stor tilhænger af!!!

Så så man lige mig ramme muren… Det gik lige så godt med ikke at spise slik, det fik jeg så lige ødelagt i lørdags.

Vi var til 7-års fødselsdag. Første gang det gik galt var der hvor jeg ikke “nåde” at lave mig en gang kål til frokost inden vi tog af sted. Jeg havde jo ellers tænkt at jeg ville sørge for at have spist grøntsager hjemmefra, for på den måde ikke at være så sulten og være sikker på at få nogle grøntsager. Det fik jeg så ikke lige gjort.Nå, vi kom frem til chili con carne med brød. Jeg tog chili, men sprang brødet over og tog heller ikke af creme fraichen (i hvert fald ikke første gang). Men så var det jo at det hele blev sendt rundt igen, og hvad ser man så min hjerne tvinge mine arme til? At tage mere, AF DET HELE!!! Fandeme også af det brød som jeg jo havde besluttet ikke var nødvendigt.
Men bare rolig, her stopper hjernens fest ikke – nej nej, for der røg da også 2 fastelavnsboller (faktisk næsten tre, men en hver ved jo at når man spiser børnenes rester så tæller det ikke) ind. Og så var det at den der slikskål absolut lige skulle stå ud for min svingarm, og når først den er sat i svingninger, ja så stopper den altså ikke bare lige sådan igen. Så der røg slik ned, og der røg meget meget mere ned end jeg på nogen måde kan være stolt af – ØV!!! For lige at slutte dagen af, så havde jeg heller ikke lige fået tænkt over aftensmaden, så det blev til ½ liter cola zero og et pølsehorn fra en tankstation.
Det eneste rigtige valg jeg tog denne vinterkolde februardag var den kålsalat jeg fik mig inden jeg gik i seng.

For at det så ikke lige skal være helt løgn så fortsatte jeg da lige med åndssvage valg søndag også. Godt nok “kun” et enkelt valg, men jeg delte da lige en kæmpe tallerken pommes frittes med Johannes da vi var til kræmmermarked i Søby-Højslev Arena. Fuck det – de smagte godt, og resten af dagen gik rigtig godt. Jeg fik en smule af min rygrad tilbage i løbet af eftermiddagen, og rørte ikke den chokolade der blev serveret til eftermiddagskaffen! JA TAK!!

Nu er vi så startet på sidste uge med Bitz’ madplaner. Jeg tænker at vi bare starter forfra i næste uge, og så piller vi nok de retter ud som ikke var den store succes herhjemme.

Og hvilke resultater får man så når man får hjernen til at tage alle disse stupide valg? Jo – jeg har da lige smidt endnu 900 gram. Jeg ved jo så desværre af erfaring at det godt kan ske at hævne sig i næste uge, nu må vi se. Jeg er rigtig glad for nu at veje 5 kg mindre end jeg gjorde til nytår, og så må det bare fortsætte langsomt, måske – men stødt end af.

Mini J har fødselsdag på torsdag, og det skal selvfølgelig fejres. Han får gæster både på dagen og på lørdag, så uha uha, jeg skal have en alvorlig snak med hjernen og forbindelsen til svingarmen inden da.

I dag vil jeg nyde at have en ekstra fridag, i anledningen af vinterferien, sammen med min lille dejlige familie. God mandag derude!

Ja – som overskriften siger, så har det været en uge med blandet succes. Altså, resultatet på vægten var heldigvis stadig i minus, men åh det har været en kamp. Jeg gav jo mig selv lov til at spise den fastelavnsbolle, og det var egentlig fint.
Søndag var vi inviteret op til et hold venner. Jeg var ikke rigtig klar over hvad vi egentlig var inviteret til, forstået på den måde at vi var inviteret til kl. 10, så var det til morgenmad? Formiddagskaffe? Frokost?
Jeg skulle nok have taget mig sammen og spurgt, for resultatet i forhold til livsstil var ikke så godt. Jeg endte med at springe morgenmaden over, og det skulle vise sig at være et virkelig dumt valg. Det viste sig at det var frokost vi skulle til, altså startede vi lige med en gåtur til stranden. Det var rigtig hyggeligt, men jeg var da sådan set ved at være ret så sulten. Frokosten var lækker, men jeg havde ikke taget mine forholdsregler – jeg tog med mådehold, men var sulten da jeg kom hjem.
Det resulterede så i at jeg spiste en chokoladebolle senere på dagen, og der var på intet tidspunkt styr over mit blodsukker den dag.

Jeg var jo godt klar over at det hele ikke kunne blive ved med at være en succes, men hvor er det bare en øv fornemmelse man sidder med når det går galt.

Heldigvis sagde vægten i morges minus 600 gram, og det hjalp selvfølgelig lidt på det hele. Næste uge SKAL være bedre, men helt ærlig – lørdag skal vi til 7 års fødselsdag, gad nok il vide hvordan det vil gå… indtil videre er planen at jeg spiser morgenmad, og tager den værste frokostsult med en kålsalat inden vi skal være deroppe til frokost.

Vi har tabt 22 pund, og dem er vi stolte af!!!