… eller, faktisk var det kun en halv. Men jeg taler helt ærligt når jeg siger at jeg nød den. Jeg er stolt over at jeg kun fik en halv, det er store fremskridt for mig.

Det var så heldigt at en kollega havde rigtige gammeldags fastelavnsboller med på arbejde. At hun havde fået moderen til at bage dem gjorde det bestemt ikke ringere. Jeg tog beslutningen om at her var der kvalitet som jeg gerne ville ofre lidt ekstra kalorier på. Derfor besluttede jeg, at hvis der var en anden der ville dele, så var jeg bevidst om at jeg gjorde det. Jeg spiste den langsomt, og nød hver en bid.

Jeg er stolt af min beslutning, stolt af at jeg rent faktisk nød den i stedet for bare at køre to ind så hurtigt som muligt, og stolt af at jeg holdt fast i at det kun skulle være en halv. YES!!

Så startede uge 4 med en morgenvejning – og det var en af de gode!!

For lige at se lidt tilbage på ugen, så må det især være weekenden der var en udfordring. Jeg havde lovet at stå for maden fredag, vi fik dampede skrubber med jordskokker i karry/eddike-marinade. Jeg synes det smagte ok, jordskokkerne var godt nok stærke. Jeg kogte også kartofler til de andre som jo ikke er med på kuren.

Lørdag havde min mor erklæret at den skulle stå på tre-retters. Det var rigtig dejligt at hun havde sagt det i forvejen, så jeg kunne forebygge mit kalorieindtag.

Fredag sprang jeg hvidvinen over, så var der allerede sparet en del. Lørdag valgte jeg ½ glas vin til forretten, som bestod af koldrøget laks. Det er SÅ lækker en laks som min moster køber i Kerteminde. Hvert år til jul har hun en med hjem til mine forældre, den spises helt ren blot med lidt salt på. MUMS!!
Til hovedretten blev det også til et glas rødvin. Det var jo så heldigt at der i forvejen stod en god bøf på kostplanen, så da min mor bød på bøffer af oksemørbrad hoppede jeg da bare på. Måske (læs: selvfølgelig) var den større end hr. Bitz ville synes var godt – men den var god. Dertil lavede jeg det tilbehør som kostplanen foreslog, det var en slags salsa som blev rigtig lækker og så bagt blomkål. Min mor lavede stegte svampe med hasselnødder og pærer stegt i balsamico og rosmarin. Det hele var rigtig lækkert. Jeg startede med kun at tage af mit eget tilbehør. Anden gang jeg skulle have tilbehør fik jeg så også af min mors. Igen sprang jeg kartoflerne over.
Desserten stod på crepes zusette med is. Jeg tog én pandekage, og meget mindre is end jeg normalt ville have gjort. Jeg er udmærket klar over at desserten ikke er en del af planen, men den er en del af det jeg gerne vil have til at være et normalt liv når vi spiser ude. Og dermed er jeg egentlig også stolt af at jeg ikke tog flere gange, og skar ned på mængden af is. Jeg vil ikke være hende der siger nej tak til dessert, men jeg vil rigtig gerne være hende der tænker over mængden af dessert.

Da vi kom hjem i går skulle der lige handles lidt. Jeg kan godt mærke at det begynder at være mere svært at lade alt det forkerte ligge. Det er simpelthen så ærgerlig en vane at vi altid lige skal have lidt at hygge os med… det er lykkes indtil nu ikke at købe det, men det er ikke for sjov.
Efter aftensmaden, som efter vores mening var ret kedelig (JUHU vi skal have rester i aften), lavede Jacob noget forskellig frugt til sig selv. Jeg under ham det, og jeg beder ham ikke lade være når jeg er der, for helt ærlig, så skal det ikke gå ud over ham på den måde at jeg ikke skal spise det, men jeg indrømmer gerne at NØJ hvor havde jeg lyst til også at få sådan en skål. Jeg ved godt at frugt kommer tilbage i min hverdag når jeg har tabt noget mere, men det hjælper jo ikke lige nu.

Jeg er lidt nervøs for hvornår det kommer til at gå galt – og hvad min reaktion bliver når jeg falder i med et plask. Nu må vi bare vente og se.

Nu til ugens resultater. Jeg skrev jo i sidste uge at jeg drømte om at komme under 90 kg – derfor var jeg også noget nervøs da jeg skulle på vægten her til morgen. Men ved I hvad? JEG GJORDE DET!! Jeg har tabt endnu 1,5 kg siden sidste mandag, og nærmer mig nu med hastige skridt de første fem kg. Jeg håber at ramme -5 kg næste mandag, men nu må vi se. Lige pt er der ikke nogle udfordringer i løbet af ugen, vi har ingen planer i weekenden, men det kan jo nå at ændre sig mange gange.
Jacob er altså også mega sej!! Han følger jo som sagt kun maden til aften, og så øver han sig i at sige nej tak til kage, i hvert fald hver anden gang. Men alligevel kunne have trække endnu 1,3 kg fra vægten i morges. Jeg er sgu stolt af ham, for han kæmper en brag kamp. Den mand elsker jo mad – i alle afskygninger.

Vi ses

Hold nu op altså. Jeg skal da lige love for at ham hr. Bitz er helt vild med kål. Vi har herhjemme, på 2½ uge, konsumeret ikke mindre end 1½ spidskål, ½ rødkål, 1 blomkål, 1 broccoli, ½ kg rosenkål og 1½ fennikel (jeg ved egentlig ikke om fennikel er et kål, men har ikke lige noget bud på hvad det ellers er). Det høres tydeligt i vores lille hjem 😉

Derudover er der jo selvfølgelig også en hel del rodfrugter, peberfrugter og bælgfrugter og andet godt. Jeg kan rigtig godt lide maden – og vi bliver udfordret lidt på brugen af diverse ting vi normalt bruger et par gange om året. Linser og bønner har vi aldrig været gode til at bruge. Men nu har vi allerede fået to forskellige bønnesalater, og det smager jo faktisk lækkert. Dog indrømmer jeg gerne som den første at jeg savner at få et stykke kød til. Jeg tror egentlig ikke det er selve salatens skyld, men mere det at hele måltidet smager af det samme.
Jeg ved ikke lige hvordan jeg skal gøre noget ved det – måske er det bare en vanesag? Jeg er stadig overbevist om at jeg kan overholde det, jeg mener, vi er jo snart halvvejs, og jeg veeeeed jo at så længe jeg holder fast, så virker det.
Nu har jeg så også tre uger i træk sagt nej tak til varm mad på skolen om onsdagen. Det er ikke nemt, det indrømmer jeg gerne. Varm mad dufter bare helt vildt godt, og så er det altså ikke let at overbevise sig selv om at man skal spise sin fennikelsalat…. Men, så bliver jeg også sådan lidt nærig, nu er madpakken jo lavet, og så er det da spild at smide den ud bare for at få det varme mad. Det er lykkedes indtil videre, lad os nu se hvordan det går på onsdag.

I weekenden skal vi besøge mine forældre – endnu en gang har jeg fundet løsningen på at holde fast. Jeg har bare tilbudt at jeg nok skal sørge for maden 🙂 Så er den ged barberet.

Nu er der en mini J der skal puttes – so long 😀

Uha – tiden flyver af sted. Nu har vi allerede gang i uge 3 med ny livsstil. Det går stadig overraskende godt.

Vi havde jo gæster lørdag, og jeg holdt planen mht. til maden. Dog serverede jeg også dessert, og der gik det måske en smule galt. Jeg fik i hvert fald ikke stoppet i tide, og der røg alt for meget ned. Til gengæld tog jeg hverken ris eller brød til hovedretten selvom det var lavet til de andre.

Det kan jo så også ses på vægten her til morgen at jeg indtog mere end jeg havde behov for i lørdags. Dog er det blevet til -900 gram, og det er jeg ganske godt tilfreds med når nu jeg ved at jeg afveg fra planen.
Jacob har endnu en gang været sej, så nu har vi sneget os op på hele 14½ pund til sammen.
(Min fars moster Ritta har lært mig at regne i pund, så bliver man så glad…)

Vi kæmper videre en uge mere. Personligt håber jeg at komme under 90 i næste uge, men nu må vi se.

Bare lige en hurtig opdate på hvad det endte med til desser i lørdags 🙂

Jeg lavede gulerods-desserten, noget i retningen af denne her. Plus at vi kom i tanker om at vi jo faktisk har en chokoladefontæne. Den fandt vi frem, så i stedet for snacks bagefter serverede vi en masse frugt. Det var lækkert, og ikke for tungt.

Så er der allerede gået den første uge. Alt i alt må jeg sige at det er gået overraskende godt. Jeg har på intet tidspunkt haft den der ustyrlige trang til slik, chips og hvad der ellers normalt er lige med hygge for os herhjemme.
Jeg har ind i mellem været sulten. Især lørdag aften hvor aftensmaden bestod af muslinger følte jeg mig ikke mæt. Senere kom jeg i tanke om at jeg havde glemt mit mellemmåltid den dag, og spiste 20 citronmandler sidst på aftenen. Fredag aften havde vi besøg af mine forældre, og jeg var fræk nok til at servere okse i sesam og skyr som kuren bød. Dog var der også brød og pasta til gæsterne.

Alt i alt må jeg sige at Bitz’ store kur er ret nem at overholde, når bare omgivelserne vil acceptere at det er det man gør. Opskrifterne er nemme og lige til og der skal ikke alt mulig mærkeligt i – I LOOOVE IIIT!!!!!

Så til resultatet. Det har været en god uge!! Jeg har tabt 1,5 kg siden tirsdag morgen. Jeg kan slet ikke få armene ned. 1,5 KG!!!!!! Og det uden at være voldsomt sulten og uden at dyrke motion. Selvfølgelig ved jeg godt at det ville være langt bedre også at dyrke noget motion, men jeg kan ikke dreje 100 % rundt op min verden på én gang. Motionen kommer senere, nu skal jeg have styr på det med kosten først – og det er jo ikke fordi jeg ikke godt ved hvordan man skal gøre det, men hjernen snyder og bedrager alt hvad den kan!! Det tager 28 dage at ændre en vane – gad vide om jeg kommer igennem 28 dage uden slik? i hvert fald er de først 7 dage nu gået og jeg er stolt!!

Jeg er også stolt af Jacob. Han har tabt 3,4 kg – og han følger endda kun kuren til aftensmad. Han er så sej, og brokker sig ikke. Jeg forsøger at give ham fornemmelsen af at få mad nok, så nogle aftner har jeg kogt lidt pasta eller en kartoffel til både ham og Johannes. Hvis ikke der er kød på menuen får han to frikadeller fra fryseren eller noget andet. For det skal ikke blive surt for ham, og lad os bare indse det – han ER fra en kød-familie 🙂

Ja, så er jeg på tredje dagen med min Bitz-kur, og det går stadig godt. Jeg har ikke haft problemer med at holde mig fra slik og andre dumme ting, dog mangler jeg måske lidt at gnaske i om aftenen når endelig mini J er faldet i søvn. Men det er ikke meningen at jeg skal spise efter aftensmaden, og jeg tror egentlig heller ikke det er et behov, langt mere en vane. Og vaner er som bekendt til for at blive brudt.

Jeg er så samtidig løbet ind i en grum grum forkølelse, og jeg tror faktisk den er mig til stor hjælp. Jeg har ikke problemer med at frokost og morgenmadsportionen er for lille, hvilket jeg ellers synes den syner, og jeg tænker det er fordi appetitten ikke er så stor. Men pyt med det, så kan jeg min mavesæk vænne sig til at være knap så udspilet mens jeg snotter.

Jeg er lidt spændt på at skulle åbne SFO’en i morgen tidlig. Det betyder at jeg står op kl. 5, spiser morgenmad omkring 6.30 og så skal jeg ikke have frokost før kl 12. Der er laaaangt imellem, men jeg glæder mig lidt til at se om også det blot er en vane og om jeg kan holde den kørende.

Aftensmaden den første aften stod på en salat af spidskål og linser, den var ikke en af dem jeg råber hurra for, så tror ikke den opskrift skal i gemmerne. Men i går, jamen halleluja, det var som engle der sang. Helt simpel, stegt laksefilet med rå rodfrugter vendt i citron, honning og olie og så med en creme lavet af kogt blomkål og jordskokker. Blendet med salt og peber. Det var SÅ lækkert, især de rå rodfrugter (vi brugte gulerod, rødbede og jordskokker) var bare vildt lækkert.I aften står den så endnu en gang på linser – og hvad værre er, den står på rester i madpakken i morgen… Men de skal ikke få mig ned med nakken – BASTA!!

Vi vejer os fremadrettet hver mandag morgen. Jeg har jo været på en del kure efterhånden, og jeg har erfaret at tallet kommer til at fylde alt alt alt for meget hvis jeg vejer mig hver dag.

Pyha – 2014 har på mange måder været en godt år, men…. et er helt sikkert. Det har på ingen måder været godt for min vægt. Den er bare steget og steget, og jeg har desværre ikke haft motivationen og energien til at gøre noget ved det.

Men nu skal det være. Jeg har sammen med omkring 100.000 andre danskere tilmeldt mig Christian Bitz’ store kur sammen med TV2.Egentlig ved jeg ikke rigtig hvad jeg synes om sådanne standardiserede kure, men jeg er nød til at starte et sted, og maden lyder ok lækker og tager ikke for lang tid at lave. Og det tæller altså ret meget herhjemme lige for tiden.

Jeg tror jeg vil lave en underside med de opskrifter jeg falder for. Indtil videre har jeg jo kun fået morgenmad. Den gled sagtens ned, nu gruer jeg så for frokosten som bl.a. består af kikærter – dem bliver jeg altså aldrig rigtig gode venner med.